Ny viden om alkohol og atrieflimmer

I løbet af de sidste par år er der kommet flere nye undersøgelser af sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Der har i mange år været enighed om, at der er en sammenhæng mellem højt forbrug af alkohol og atrieflimren. Og at et stort indtag af gangen – beruselse – giver øget risiko for atrieflimren. Og der har også været enighed om, at højt forbrug af alkohol – såvel dagligt som i form af beruselse – giver øget risiko for at udløse atrieflimren hos personer, som tidligere har haft tilbagevendende atrieflimren. Større mængder alkohol kan således både disponere til at udvikle atrieflimren og udløse atrieflimrenepisoder, hvis man allerede har dispositionen til flimren.

Der har derimod ikke været den samme enighed i forhold til beskedent og moderat alkoholforbrug og sammenhæng med atrieflimren.

En gruppe svenske forskere har undersøgt dette i en meget stor gruppe svenske mænd og kvinder. Og samtidigt har de lavet en samlet analyse af de studier, der tidligere har kigget på denne sammenhæng. På denne måde har de kunnet påvise, at for hver øgning af den daglige alkoholindtagelse på én (1) genstand (en normalstyrke øl eller et glas vin) øges risiko for at få atrieflimren med 8%. Det vil sige, at hvis man – i gennemsnit – forbruger 21 genstande per uge (svarende til gennemsnitligt tre genstande per dag) øger man sin risiko for atrieflimren med 25%. Og dermed sin livstidsrisiko fra cirka 25% til knap 35%. Denne sammenhæng er ”renset” for forskelle i køn, alder og forekomst af andre disponerende faktorer som forhøjet blodtryk, sukkersyge, anden hjertesygdom, overvægt osv.. Denne sammenhæng kunne bekræftes, når man samlede informationerne fra en større mængde undersøgelser, der tidligere har kigget på sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Der er således ingen tvivl om, at selv et mindre alkoholforbrug giver en vis øget risiko for at få atrieflimren. Det er formodentligt et samspil af mange forskellige faktorer, som alkholhol kan have indflydelse på, der ligger til grund for den øgede forekomst af atrieflimren i takt med øget forbrug af alkohol.

En australsk forskergruppe har set på ændringer i hjertets impulsledning afhængigt af de oplysninger om alkoholforbrug, man kunne få fra forsøgsdeltagerne. De fandt, at der kunne påvises forstyrrelser i impulsudbredningen i hjertets forkamre som i højere grad var til stede, jo højere det gennemsnitlige alkoholforbrug var. Og at denne sammenhæng også gjorde sig gældende for et moderat alkoholforbrug på – i gennemsnit – 2-3 genstande per dag, eller 14-21 genstande per uge. De forstyrrelser, der kunne påvises i impulsudbredningen var af en slags, som vi normalt forbinder med en øget risiko for at få atrieflimren. Man kunne imidlertid ikke med sikkerhed påvise nogen forstyrrelse i impulsudbredningen hos de personer, der havde et let alkoholforbrug – højst 1 genstand per dag (under 7 genstande per uge) – sammenlignet med personer, der slet ikke rørte alkohol.

På billedet ovenfor er de rød/gul/grønne områder steder, hvor impulsledningen er forstyrret. De tre billeder repræsenterer det venstre forkammer hos henholdsvis en person, der aldrig rører alkohol (non drinker), en person med alkoholforbrug under 7 genstande om ugen (mild drinker) og en person med alkoholforbrug på 7-21 genstande om ugen (moderate drinker). Det er forandringer, som jeg også selv ser, når jeg foretager ablationsbehandling for atrieflimren.

Jeg fortolker selv disse resultater – både fra de svenske og fra de australske forskere – sådan, at jeg ikke vil fraråde, at man nyder et glas vin eller to i weekenden, måske oven i købet både fredag og lørdag. Men at man skal undgå alkohol i det daglige og undgå at drikke større mængder alkohol i det hele taget.

Atrieflimren og alkohol

Holiday Heart er et gammelkendt begreb for sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Det bunder i en ældre (1979) amerikansk undersøgelse, hvor man observerede hyppigere forekomst af atrieflimren hos ferierende amerikanere med et (meget) højt alkoholforbrug. Altså i “Mad Men”- klassen……

glas med vin

Jeg skelner mellem alkohol som en risikofaktor for at udvikle atrieflimren og alkohol som en risikofaktor for at få tilbagefald af atrieflimren, når du først én gang – eller flere – har haft anfald.

I 2014 offentliggjorde en svenske forskere en stor undersøgelse af sammenhængen mellem alkoholindtagelse og risiko for overhovedet at udvikle atrieflimren. Dels undersøgte man 70.000 svenskere, hvoraf cirka 6.000 fik atrieflimren i tidsrummet for undersøgelsen, og dels gennemgik man tidligere studier – en såkaldt meta-analyse – fra andre steder i verden.

I den svenske undersøgelse fandt man, at alkohol er en risikofaktor for at udvikle atrieflimren – og jo større alkoholindtagelse desto større risiko. Sammenhængen blev dog først statistisk sikker ved et alkoholindtag på over 2 genstande per dag (uden skelnen mellem mænd og kvinder). Ved et gennemsnitligt indtag på 2-3 genstande per dag stiger risiko for atrieflimren med 14% sammenlignet med et indtag på mindre end 1 genstand per uge. Og ved et indtag på mere end 3 genstande per dag med 39%. Da den gennemsnitlige livstidsrisiko for at udvikle atrieflimren er ca. 25% (altså – en fjerdedel af os alle får atrieflimren i løbet af livet), øges livstidsrisikoen til ca. 28% ved et gennemsnitligt alkoholindtag på 2-3 genstande per dag.

I 2005 kom resultatet af en dansk undersøgelse af sammenhæng mellem alkohol og atrieflimren (Copenhagen Heart Studies). Her fandt man ingen sammenhæng hos kvinder – selv ikke med et alkoholindtag på mere end 3 genstande per dag (noget over Sundhedsstyrelsens anbefalinger). Hos mænd fandt man først en sikker sammenhæng ved et alkoholindtag på mere end 35 genstande per uge (altså mere end 5 genstande per dag!).

Samlet er der ingen tvivl om, at der er en vis sammenhæng mellem indtagelse af alkohol og risiko for udvikling af atrieflimren. Men sammenhængen er relativt svag og giver ikke grund til at fraråde alkoholindtag udover de begrænsninger Sundhedsstyrelsen allerede anbefaler som maksimalt indtag for henholdsvis kvinder og mænd.

Noget andet er så, hvordan man skal forholde sig, hvis man allerede HAR anfald med atrieflimren? Her er “den videnskabelige dokumentation” noget ringere – faktisk meget dårlig.

Fra min egen praksis er jeg ikke i tvivl om, at der hos nogle personer med atrieflimren er en klar sammenhæng mellem indtag af alkohol og episoder med flimren. Oftest som flimren, der opstår sent på natten efter en aften med et større eller mindre alkoholindtag. Og ikke nødvendigvis mere end et glas vin eller to. Jeg er imidlertid heller ikke i tvivl om, at det kun er for et mindretal af personer med atrieflimren, at sammenhængen forholder sig sådan.  For langt de fleste er der ikke nogen oplagt sammenhæng mellem moderat, socialt, alkoholforbrug og episoder med flimren. Fra direkte undersøgelser af alkohols virkning på hjertemuskelceller og nerveforsyningen til hjertet kan man finde holdepunkter for både provokerende og beskyttende effekter af alkohol.

Samlet kan jeg ikke komme det nærmere end:

Har du selv bemærket, at alkohol er en provokerende faktor – så hold igen. Er det derimod ikke oplagt, at alkohol provokerer atrieflimren frem hos dig, er der ingen grund til at afholde sig fra et (moderat) alkoholforbrug. Og heller ingen grund til, at din læge eller andre skal fraråde dig at tage et glas vin i ny og næ.

Hvis du er i tvivl, så spørg dig selv om, hvor mange gange du har haft et vist alkoholindtag UDEN at mærke negative effekter på hjerterytmen? Da et mindre, men hyppigt, alkoholforbrug er meget almindeligt blandt voksne danskere, vil der være en pæn stor chance for at en mistænkt sammenhæng blot er en tilfældighed:

  • du får et glas vin dagligt, og du får atrieflimren et par gange om måneden = næppe nogen sammenhæng
  • du får et glas vin hver tredje uge, og får atrieflimren stort set hver nat efter = sandsynlig sammenhæng.