International atrieflimren fokusuge – sammenfatning

I år er der i særlig grad fokus på at opdage atrieflimren for at forebygge blodpropkomplikationer – først og fremmest blodpropper i hjernen.
Det er der, fordi:
  • hver fjerde af os (25%) på et tidspunkt i livet får atrieflimren
  • hver fjerde blodprop i hjernen (cirka 3.000 om året i Danmark) skyldes atrieflimren
  • de fleste af disse blodpropper kan forebygges med blodfortyndende medicin
  • atrieflimren, og sygdomme relateret til atrieflimren, koster det danske samfund mere end 3 milliarder kroner om året

 

Mit første opslag handlede om at få mistanke om atrieflimren ved en simpel pulsmåling:

Tag pulsen – det kan skåne din hjerne

Der findes forskellige hjælpemidler til at registrere pulsen:

  • Automatiske blodtryksapparater med indikator for uregelmæssig puls
  • Forskellige “apps” til smart-phones. Fx https://www.preventicus.com/en/ , som er testet videnskabeligt
  • Smartphone tilbehør, der via en app kan optage og sende EKG-optagelse. Fx https://www.alivecor.com. AliveCor/Kardia app’en kan desværre endnu ikke købes i skandinaviske app-stores. Men det kommer.
  • Derudover “gammelkendte” som Holter, event-EKG, R-test – hvor man på sygehusambulatoriet kan blive udstyret med aflæsningsudstyr, der kan “fange” atrieflimren.

Derefter var der et opslag om “blodfortyndende” medicin. Det finder du igen på:

Blodfortyndende medicin

Og dagen efter skrev jeg om den risiko, der desværre er forbundet med at tage “blodfortyndende” medicin – nemlig risiko for blødning:

Den anden side af medaljen – risiko for blødning

Og – videre – fortalte jeg om mulighederne for at beskytte sig mod blodpropper i hjernen i de tilfælde, hvor man enten ikke kan tåle “blodfortyndende” medicin – eller har fået en blodprop på trods af, at man har taget blodfortyndende medicin:

Lukning af venstre forkammers hjerteøre (Aurikellukning)

Endelig skrev jeg i går om de symptomer, man skal være opmærksom på, som tegn på en blodprop i hjernen. Og vigtigheden af at søge behandling så hurtigt som overhovedet muligt:

Kend symptomerne på en blodprop i hjernen

Jeg håber, du har haft glæde af opslagene. Og at du måske fortæller andre om muligheden for at bruge min blog:

Om Rytmedoktor

 

Den anden side af medaljen – risiko for blødning

12.000 danskere får hvert år en blodprop i hjernen – heraf cirka 3.000 på grund af atrieflimren. Mange af disse blodpropper i hjernen kunne have været forebygget med “blodfortyndende” medicin.

I går skrev jeg om, hvem der bør behandles med blodfortyndende medicin. “Blodfortyndende” er i virkeligheden et misvisende begreb at bruge – blodet bliver ikke “tyndere” af denne type medicin. Derimod hæmmes blodets evne til at størkne. Det betyder samtidigt, at risiko for blødning – og alvorlig blødning – øges. Alvorlig blødning kan også være i hjernen.

Så – hvad der sættes til på gyngerne skulle meget gerne vindes (…..og mere til) igen på karrusellen. Det vil sige, man skal altid vurdere, om der er en “netto-gevinst” ved at tage blodfortyndende medicin.

Risiko for blødning skal naturligvis vurderes individuelt. Men, ligesom der findes et statistisk underbygget redskab til at vurdere risiko for blodprop (CHADS-VASC score: se mit opslag fra i går), findes der også et statistisk underbygget redskab til at vurdere risiko for blødning. Det kaldes “Has-Bled”:

Som du kan se, kan man maksimalt få 9 point. Flere af risikofaktorerne går igen fra CHADS-VASC scoren (Højt blodtryk (Hypertension), alder, tidligere apopleksi/stroke). Det vil sige, at en almindelig faktor som “forhøjet blodtryk” både kan være en risikofaktor for blodprop og for blødning.

Pointene kan “oversættes” til en risiko for blødning:

Hvis du sammenligner sammenhængen mellem score og blødningshyppighed (=blødningsrate) henholdsvis blodproprisiko, er der to faktorer, der er vigtige. For det første er stigningen i blødningsrisiko med højere score ikke så voldsom som for blodproprisiko. Og den højeste blødningshyppighed er ikke så høj som den højeste blodproprisiko. Det vil sige, at der ved CHADS-VASC score på 2 eller derover, skal være en del flere risikofaktorer for blødning til stede, før den gavnlige effekt – netto – af blodfortyndende medicin ophæves af risiko for blødning.

Mange – også læger – har været betænkelige ved at give blodfortyndende medicin til ældre/gamle mennesker på grund af formodet stor risiko for faldepisoder. Med deraf følgende risiko for indre blødninger. Denne betænkelighed står overfor den virkelighed, at ældre/gamle mennesker – alt andet lige – har den største risiko for blodpropkomplikationer til atrieflimren.

Jeg hørte for nogle år siden et meget fint foredrag fra en distingveret ældre og pensioneret britisk professor i hjertesygdomme. Han havde gjort sig den umage at forsøge at regne ud, hvor mange gange et ældre menneske med atrieflimren skulle falde for at den samlede risiko for alvorligere blødninger oversteg den gavnlige effekt af blodfortyndende medicin i forebyggelse af blodpropper. Mere end 370 fald om året – eller mere end ét fald om dagen – skulle der til, før gevinsten var udlignet af risiko for blødning. Og det er da trods alt de færreste ældre, der har så hyppige faldepisoder…….

Tag pulsen – det kan skåne din hjerne

Tre tusind danskere får hvert år en blodprop i hjernen på grund af atrieflimren. Mange af disse blodpropper kunne have været undgået, hvis atrieflimmeren var blevet opdaget. Så der kunne være startet forebyggende behandling med “blodfortyndende” medicin. Mistanke om atrieflimren kan man ofte få, blot ved at måle pulsen. Derfor bør alle kunne gøre dette på sig selv.

 

Description: http://www.atrialfibrillation.org.uk/files/image/130211-Resized%20pulse%20illustration.jpg

 

1) For at måle din hvilepuls ved håndleddet skal du først sidde 5 minutter og hvile. Undlad at drikke kaffe eller ryge, mens du venter – begge dele påvirker pulsen. Du skal bruge et ur – eventuelt dit armbåndsur – med sekundviser. Hvis du bruger dit armbåndsur, skal du måle pulsen med venstre hånds fingre på højre håndled.

2) Hold din højre eller venstre hånd med håndfladen opad og albuen let bøjet.

3) Sæt din pege-, lang- og ringfinger på håndleddet ved roden af tommelfingeren. Det er vigtigt at anvende mindst to fingre ved siden af hinanden. Nogle gange mærkes pulsen tydeligst med den ene finger, nogle gange tyderligere med den anden eller den tredje finger. Dine fingre skal placeres lige over håndledsfuren mellem underarmsknoglen og bøjesenen til din tommelfinger – som vist på figuren. Det kan være nødvendigt at flytte fingrene en smule, inden du finder pulsen. Tryk fast, men ikke for hårdt, ned mod pulsåren.

4) Tæl i 30 sekunder og gang med to for at få din puls per minut. Hvis din puls er uregelmæssig er det en god idé at tælle et helt minut. Så skal du selvfølgelig ikke gange med to for at få pulsen per minut.

Hvad er en normal puls?

Normalt skal pulsen ligge mellem 60 og 100 per minut. Og er regelmæssig eller rytmisk. Regelmæssig eller rytmisk betyder, at der er lige lang tid mellem hvert pulsslag.

Hvornår bør du søge råd og hjælp?

  • Hvis din puls er hurtigere end 100 per minut efter at du har hvilet i 5 minutter. Og specielt, hvis du samtidig ikke føler dig godt tilpas.
  • Hvis din puls er langsom – langsommere end 40 per minut – specielt, hvis du ikke føler dig godt tilpas. Men føler dig svimmel og måske på kanten til at kunne besvime.
  • Hvis din puls føles uregelmæssig. Det vil sige, hvis du kan mærke, at pulsslagene ikke kommer med samme mellemrum, men derimod kommer mere eller mindre tilfældigt. Uanset, om du i øvrigt føler dig vel tilpas eller ej.

Specielt den sidste måde at føle pulsen på, kan skyldes atrieflimren. Hvis du har atrieflimren er det vigtigt, at din læge – sammen med dig – tager stilling til, om du behøver blodfortyndende medicin. For at undgå, at der dannes blodpropper i hjertet, som kan flyde ud i kroppen og sætte sig som skadelige blodpropper i hjernen eller i andre organer.

 

 

 

Per Diemer skriver om styrketræning

DIT HJERTE SKAL HAVE MOTION .. styrketræning uden overanstrengelse

Min 24-årige know-it-all body builder kollega fortæller mig i al sin visdom, at “man kan altid finde en time hver dag til at træne”. Jeg kigger mildt overbærende på ham og omformulerer det for mig selv til, “man kan altid træne”.

For lige at få det på plads, så er jeg selv 57 år gammel, 183 høj og vejer i underkanten af 95 kilo. Jeg har gået med forkammerflimmer i minimum 4 år, men fik det først diagnosticeret for to år siden og fik min første DC konvertering (stød) for 6 uger siden. Jeg arbejder 1,5 job som hhv. sikkerhedsvagt og grafiker, og jeg har 2 børn fifty fifty. Så jeg vover den påstand, at jeg har lidt mere at have det i end min unge kollega 🙂

MAN KAN ALTID TRÆNE Men det er helt individuelt, HVAD man kan træne med. Hvis du vejer 120 kilo, så vil du selv under de bedste omstændigheder have svært ved at løbetræne, og er du svært ramt af din lidelse, så kan en tur op ad trapperne være nok til at udløse et anfald.

Jeg er selv ramt i relativt mild grad – måske pga min unge alder 🙂 så jeg har haft frihed til at eksperimentere lidt. Og en af de ting, som slår mig er, at jeg altid vil kunne styrketræne. Det vil sige, at jeg kan holde min krop og mit kredsløb ved lige, selv når jeg helst ikke skal blive forpustet – jeg skal bare ikke forvente at sætte nogle rekorder.

Men jeg skal forvente, at al bevægelse og al træning – uanset hvor lidt – kommer mig til gode på helbredskontoen. Og så giver det et fantastisk mentalt boost at se sig selv yde noget på trods.

Så for at hjælpe mig selv til at holde fast og komme videre, når det er hårdt, har jeg formuleret nogle overskrifter, som jeg vil uddybe her under:

TRÆNINGEN ER VIGTIG – IKKE DET KONKRETE RESULTAT Altså det er ikke vigtigt, om du løfter 2 eller 20 kilo. Det vigtige er, at du gør det. Jeg bruger selv mindre vægte, end jeg ellers ville have gjort og laver bare flere gentagelser. Det giver udholdenhed som en bonus 🙂

TRÆN LANGSOMT Det tager den tid, det tager. Og hvis du træner med stille og rolige velovervejede bevægelser… 1. så belaster du ikke dit hjerte så hårdt 2. så opnår du en helt ny muskel- og kropsbevidsthed, som kan hjælpe dig til at yde mere med mindre.

Og husk, du bruger den samme energi, om du flytter en vægt 100 gange hurtigt eller 100 gange langsomt. Du kan altså stadig tabe dig og opbygge muskelmasse, selvom dit hjerte ikke hamrer der ud ad.

TRÆN EN MUSKEL AF GANGEN Fordelen ved styrketræning er, at du kan isolere din træning til en muskel af gangen. Når man løber, er adskillige store muskelgrupper involveret og dit behov for ilt stærkt forøget. Men ved vægttræning, kan du med lidt øvelse bevæge dig helt ned i den enkelte muskel og dermed træne næsten uden at øge behovet for ilt og dermed undgå at belaste hjertet.

Hvis du kombinerer det med åndedrætsøvelser, kan du i virkeligheden træne ret effektivt – det tager bare lidt længere tid jf. forrige punkt. – lad åndedrættet følge øvelserne og tøm lungerne, når du spænder musklen og træk vejret langsomt ind, mens du slapper af.

HJEMMETRÆNING Der er flere gode grunde til at have udstyr til at træne der hjemme: 1. Du kan træne, lige når du føler for det. 2. Du kan træne så meget/lidt, du orker. Du SKAL ikke gennemføre et helt program. 3. Der er ingen, der kigger – hvis du er lidt flov over ikke at kunne så meget.

Men selvfølgelig… fordelen ved at gå i træningscenter er, at du har selskab og professionel instruktion. Det må du selv afveje.

Men lad mig uddybe hjemmetræningen lidt. Jeg bruger en kombination af helt gammeldags gulvøvelser – armstrækninger, mavebøjninger, squats og den slags – remme og kettlebells. Redskaberne er ikke så vigtige, men med de her har jeg en uendelighed af øvelser i alle sværhedsgrader til rådighed, og på den måde bliver det ikke så kedeligt 🙂 – Kettlebells sæt med 5 vægte kan fås for 1.200,- – Remme kan fås helt ned til 100,- for et sæt, men mine til 300,- er rare at arbejde med 🙂

DEN VIGTIGSTE FORDEL VED HJEMMETRÆNING .. er, at du gør det nemt for dig selv at træne og at komme i gang.

Det største problem med at træne er, at det nemt bliver uoverskueligt, specielt i starten. Du skal sætte timer af til det, pakke skiftetøj, passe det ind i kalenderen etc. etc.

Jeg har lavet en liste af øvelser, jeg skal i gennem for at få gennemarbejdet hele kroppen. Men ofte har jeg for travlt til at løbe hele programmet i gennem. Så tager jeg bare en øvelse af gangen, når jeg har tid og krydser af på listen. Nogle gange tager det flere dage at komme i gennem et listen – men det er lige meget. Jeg skal bare i gennem, og så starter jeg forfra.

Og bemærk… en øvelse giver knap nok sved på panden. Så jeg behøver ikke at skifte eller gå i bad – jeg HAR spurgt mine omgivelser 🙂

Jeg håber, at det her kan give andre lyst til at gå i gang. Bare skriv, hvis du har konkrete spørgsmål vedr. træning og udstyr.

Og som altid… personlige erfaringer – ikke en prædikken. Konsulter din egen læge og pas godt på dig selv 🙂

Per Diemer skriver om motion og atrieflimren

 

 

DIT HJERTE SKAL HAVE MOTION
.. erfaringer med løb og atrieflimren

Jeg ved godt, at for mange af jer er løb slet ikke en mulighed. Måske er din tilstand for dårlig eller din vægt for stor. Men hvis løb har været din foretrukne motionsform indtil nu, og du ærgrer dig over at lægge den på hylden, så kan du måske bruge mine erfaringer til noget.

JEG HAR OGSÅ VÆRET I KNÆ
Jeg blev første gang opmærksom på min tilstand ved næsten at gå i gulvet under en helt almindelig fredelig løbetur. Pludselig føltes det, som om jeg havde løbet en marathon, og det sortnede for mine øjne. Da jeg kom ned på knæ, gik der ti sekunder, og så var det som om, intet var hændt. Lidt forundret fortsatte jeg forsigtigt, uden at der skete mere. Der gik næsten et år inden næste anfald, men gradvis kom de oftere og oftere, til det gik op for mig, at der var noget helt galt.
Kort fortalt fik jeg konstateret atrieflimren, kom på Metoprolol, og så var det i første omgang det – troede jeg. Anfaldene var nu kommet for at blive – når jeg anstrengte mig – og jeg tænkte, at det var noget, jeg måtte leve med.

PROBLEMET VAR ILTMANGEL
Selvfølgelig er problemet konkret, at hjertet ikke gør, hvad det skal, men resultatet er iltmangel. Og ved løb bruger man rigtig meget ilt – hvem kender ikke til at være forpustet, selv uden hjerteproblemer?
Det gik op for mig, at et anfald altid blev varslet af, at musklerne syrede til – lynhurtigt. Et sikkert tegn på iltmangel, der umiddelbart efter blev fulgt af et hamrende hjerte og svimmelhed.

JEG LAGDE EN STRATEGI
Da lægen havde forsikret mig om, at min tilstand ikke var direkte farlig omend voldsomt irriterende, gik jeg i gang med at prøve mig frem for at finde en strategi for at holde mig i form alligevel. Og jeg kom frem til følgende fremgangsmåde:

1. TEGNENE: Lær tegnene at kende og hold belastningen lige under det, der udløser flimmeren. Jeg går ud fra, at de tegn er helt individuelle.
2. GÅ NED I DISTANCE: Før var min favoritdistance 5 km. Nu er jeg landet på 3 km.
3. OPVARMNING: Det har jeg bare aldrig været god til. Men når man starter op på en løbetur og aktiverer de store muskler i lår og sæde, så trækker de alt ilt ud af blodet, sådan! Og hvis hjertet ikke følger med, så får man akut åndenød og flimmer. Men opvarmning med squats (benbøjninger til 90°) giver en mere kontrolleret igangsætning og mulighed for hjertet til at følge med.
4. ÅNDEDRÆTSØVELSER: De fleste har det med kun at bruge en lille del af deres lunger, typisk den øverste. Resten af lungerne er fyldt med stillestående luft, der ikke bidrager til iltningen af blodet. I mange sportsgrene, ikke mindst kampsport, er åndedrætsøvelser en naturlig del af træningen, fordi en effektiv vejrtrækning giver større styrke og udholdenhed. Ved bevidst at tømme lungerne maksimalt, altså presse mellemgulv og brystkasse sammen, får man tømt den gamle, iltfattige luft helt ud. Ved at slappe af i mellemgulvet og udvide brystkassen igen, fyldes lungerne nu helt op med iltrig luft, og selv med et dårligt fungerende hjerte, får man iltet blodet mere end normalt. Jeg kombinerer åndedrætsøvelserne med mine squats for at ilte blodet maksimalt inden løbeturen. Og under løbeturen koncentrerer jeg mig hele tiden om at tømme lungerne mest muligt – de skal nok selv finde ud af at fylde sig igen 🙂

BEMÆRK at som en bonus, så giver åndedrætsøvelserne mig helt generelt mere energi i hverdagen, fordi de hjælper mig med at ilte blodet mere.

I mit næste indlæg vil jeg skrive om styrketræning som en måde at styrke formen uden at miste pusten.

Igen… det her er mine personlige erfaringer – det er ikke en prædikken. Konsulter din egen læge og pas godt på dig selv

Maze og “Mini-Maze”

Maze er engelsk for labyrint. Princippet bag operation er en gammel observation: hvis man gør volumen af sammenhængende forkammermuskulatur tilstrækkeligt lille, kan flimmer ikke forekomme. Operationen blev i 1980’erne udviklet af den amerikanske hjertekirurg James Cox. Han udviklede operationen via forskellige mellemstadier. Derfor kaldes den færdigudviklede operation for Cox’ Maze-III operation.

De stiplede linier illustrerer, hvor man først skærer vævet i stykker – og siden syr det sammen. Der dannes herved en “labyrint” (Maze) fra sinusknuden (der starter de normale hjerteimpulser) til AV-knuden (der leder impulserne fra forkamrene til hjertekamrene).

Operationen er teknisk vanskelig, og er kun i begrænset omfang taget op i forskellige hjertecentre. I øvede hænder er det imidlertid en effektiv behandling af atrieflimren med en relativ beskeden risiko ved operationen. I størrelsesordenen 90% får normal hjerterytme (sinusrytme) ved operationen. Nogle får dog efterfølgende atrieflagren, som man så ofte kan behandle med en kateterablation. Cirka 10% skal efterfølgende have en pacemaker – oftest på grund af påvirkning af sinusknuden. Der er tale om en omfattende hjerteoperation, hvor man skal påregne en betydelig rekonvalescensperiode efterfølgende – ofte op til et halvt års tid.

Der findes en videreudvikling af operationen, som man kalder Maze-IV, hvor man bruger kulde (Cryo), i stedet for en kniv, til at lave linierne i labyrinten med. Fordelen ved denne teknik er, at den kan laves kikkert-baseret. Resultaterne ved Maze-IV er ikke så velunderbyggede som ved Maze-III.

En af fordelene ved Maze-operationerne er, at man samtidig fjerner hjerteøret fra det venstre forkammer. Det nedsætter risiko for blodprop i fremtiden.

På grund af den vanskelige teknik ved Maze-III operationen, har man udviklet forskellige modifikationer, som samlet set kaldes mini-Maze. Der er imidlertid ikke tale om labyrint-kirurgi  (Maze-kirurgi), men typisk “bare” tale om en kirurgisk baseret isolering af vævene i venstre forkammer omkring indmundingen af blodkarrene fra lungerne. I virkeligheden det samme, som foretages ved en kateterbaseret ablation (http://rytmedoktor.dk/ablation-af-atrieflimren/) . Der dannes således ingen labyrint fra sinusknude til AV-knude – hvorfor betegnelsen mini-Maze er misvisende. Resultaterne ved denne form for kirurgi er samlet set omtrent som resultaterne ved kateterablation – ikke bedre.

Såvel Maze-III og de såkaldte mini-Maze indgreb anvendes hyppigst, hvis man skal foretage anden hjerteoperation. For eksempel reparation eller udskiftning af en hjerteklap hos en patient, der også har atrieflimren. En sjælden gang imellem kan man også vælge kirurgisk behandling for atrieflimren uden samtidigt behov for anden hjerteoperation. Dette vil typisk være, hvis gentagne kateterablationer ikke har givet tilstrækkeligt godt resultat.

 

Upåagtede faktorer, der kan udløse atrieflimren

Mange personer med tilbagevendende atrieflimren véd, at (større mængder) kaffe, alkohol – og nogle gange fysisk aktivitet – kan udløse episoder med atrieflimren. Der er imidlertid andre faktorer, der kan være i spil – og viden om disse kan hjælpe dig til at undgå episoder med flimren

Rejser

Når du rejser, kan du udsætte dig selv for faktorer, der kan starte atrieflimren. Det kan være, at du bliver “overtræt” eller udmattet. Det stress, du udsætter dig selv for ved at rejse, sammen med ændringer i søvnmønster, kan udløse en stress-situation i kroppen med øgede niveauer af stress-hormoner, der kan medvirke til at fremprovokere flimren.

  • Sørg for at få sovet godt
  • Sørg for at drikke tilstrækkeligt (og ikke for meget alkohol……..)
  • Lad være at springe måltider over rejsestress
  • Forbered dig mentalt på f.eks. flyskift
  • Undgå travlhed, tag dig tid og være organiseret og velforberedt

Overdrevet stress kan påvirke dit hjerte via kroppens produktion af adrenalinlignende hormoner. Ved at blive mere bevidst om, hvilke situationer, der øger dit stress-niveau og forsøge at undgå disse – eller være forberedt på dem – kan du mindske din risiko for at få atrieflimren. Mindfullness øvelser og meditation kan være med til at reducere stress-påvirkning.

Ferier

“Holiday Heart” er velkendt som udløsende faktor for atrieflimren. Det er fordi ferier – hos nogle – lader en række mulige provokerende faktorer komme i spil. Det er stress (rejse-), udmattelse, manglende søvn og øget alkoholindtagelse. Specielt indtagelse af større mængder alkohol kan være anfaldsprovokerende, men for nogle vil selv mindre mængder alkohol kunne fremprovokere episoder med flimren.

alkohol

Feststoffer

Det kan måske forekomme irrelevant, men virkeligheden er, at stoffer som hash, amfetamin, kokain og “designer-druugs” (f.eks. ecstasy) ikke kun bruges af unge. feststofferBåde hash/marihuana, kokain, ecstasy og amfetamin øger din puls betydeligt – og ofte i flere timer. Anfaldsvis atrieflimren er bare én af mange grunde til at undgå denne typer stoffer.

 

Der er mange faktorer, der kan medvirke til at fremprovokere atrieflimren. Selv, hvad vi normalt opfatter som positive begivenheder som ferier eller fejring af fødselsdage og højtider. En god “tommelfingerregel”, hvis man har anlæg for atrieflimren er, at “gøre alt med måde”.

julehjerte

Jeg ønsker hermed alle læsere af min blog en glædelig jul og et fredfyldt nytår

 

 

Atrieflimren og livskvalitet

Mange mennesker lever et godt og rigt liv på trods af atrieflimren. Der er imidlertid også mange med atrieflimren, der oplever væsentligt påvirket livskvalitet på grund af dette. Det gælder både ved konstant flimren og – måske i endnu højere grad – ved periodisk flimren.

Den påvirkede livskvalitet kan have mange årsager. Mange er bange for, eller nervøse ved, hvad flimmeren kan betyde for hjertet. Slider det på hjertet? Andre kan være bange for, om de risikerer en blodprop i hjernen. Mange har symptomer på deres flimren i form af forpustethed, træthed, koncentrationsbesvær, urofornemmelse i kroppen, svedtendens osv.. Og oplever derfor indskrænkninger i, hvad de ellers gerne ville gøre. Mange slider med bivirkninger til den medicin, de har fået udskrevet af lægen.

'I'm writing you a prescription. Do you want a longer life with less quality or vice versa?'

Vi véd – fra mange undersøgelser – at den oplevede livskvalitet hos personer med atrieflimren i gennemsnit er lige så påvirket, som hvis man har svær, kronisk, hjertesygdom (som hjertesvigt) eller som hvis man gennemgår et langvarigt forløb med kræftsygdom. Det vil sige, at livskvaliteten i gennemsnit er betydeligt påvirket.

Vi véd – heldigvis – også, at den oplevede livskvalitet kan forbedres væsentligt, hvis man:

  • får grundig information om atrieflimren, og hvad det betyder for dig
  • hvis du får oplevelsen af, at blive taget alvorlig
  • får grundig information om, hvad der kan være fornuftig behandling
  • får behandlet tilstanden, så du enten får stabil og normal hjerterytme – eller får dæmpet symptomerne/generne fra flimmeren
  • tager hånd om, at medicin – der ellers kan være fornuftig at give – kan have væsentlige bivirkninger, som påvirker din oplevede livskvalitet
  • får grundig information om, hvad flimmeren har af konsekvenser for din måde at leve dit liv på. Og, at du – som hovedregel – skal kunne leve et normalt liv, og forvente normal livslængde på trods af din hjerterytmeproblem
  • får taget stilling til, om det er nødvendigt for dig at få blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper (http://rytmedoktor.dk/blodfortyndende-medicin/)

I mange undersøgelser har man kunnet vise, at både medicinsk behandling (http://rytmedoktor.dk/medicinsk-behandling-af-atrieflimren/) og ablationsbehandling (“brænding”, “varmebehandling”; http://rytmedoktor.dk/ablation-af-atrieflimren/) kan bedre den oplevede livskvalitet væsentligt.

Nogle gange kan den oplevede livskvalitet påvirkes så meget, at det nærmer sig egentlige angstreaktioner eller depression. Det kan derfor være en rigtig god idé, at tage sin praktiserende læge med på råd. Og nogle gange kan det være relevant og gavnligt at blive henvist til psykolog eller psykiater. Det er min erfaring, at specielt såkaldte kognitive psykologiske værktøjer kan være gavnlige.

 

 

Hvad er atrieflimren

Atrieflimren er den mest almindelige rytmeforstyrrelse, vi kender til. Den rammer 25% af os i løbet af livet. Cirka 3% – fra vugge til grav – har atrieflimren, svarende til godt 150.000 danskere. Atrieflimren kan optræde episodisk – kaldes så for paroxystisk atrieflimren. Eller den kan være konstant til stede – kaldes så for persisterende eller permanent atrieflimren.

Når du har atrieflimren, er den almindelige styring af hjertets puls sat ud af drift. I stedet for en regelmæssig impulsdannelse fra sinusknuden (=sinusrytme), vil der være et kaotisk virvar af impulser i hjertets forkamre (=atrier). Et vekslende antal af disse impulser vil ledes fra forkamrene og ned til hjertekamrene. Det betyder, at pulsen bliver helt uregelmæssig – og ofte hurtigere, end den ellers ville have været. Nogle gange meget hurtigere. AV-knuden tillader heldigvis kun et begrænset antal impulser at blive overledt fra forkamrene til hjertekamrene. Alternativt ville vi sandsynligvis dø første gang, vi får atrieflimren.

afib_heart

Mens der er atrieflimren, vil hjertets pumpefunktion fungere ueffektivt. Det vil sige, at der kommer mindre energi ud til kroppen, end normalt. Det vil du typisk mærke som en øget tendens til at blive forpustet. Og at du hurtigere bliver træt. Nogle mærker også den urolige hjerterytme. Der er ikke ualmindeligt, at man ofte skal af med vandet, mens atrieflimmeren står på.

Der  er, i hovedsagen, tre faktorer, der skal tages hensyn til, når man skal beslutte sig for behandlingsniveau og behandlingsmåde:

  • Atrieflimren kan medføre øget risiko for, at der danner sig forstadier til blodpropper i det venstre forkammer. Disse blodpropper har en kedelig tendens til at føres med blodstrømmen til hjernen og sætte sig som blodpropper hér. For at undgå dette skal man tage stilling til, om der skal startes behandling med såkaldt blodfortyndende medicin (se Opslag om dette).
  • Er pulsen i gennemsnit indenfor det acceptable, eller er pulsen i gennemsnit for hurtig? En for hurtig puls kan – på sigt – medføre nedsat pumpefunktion af hjertet
  • Hvor meget er du generet af din atrieflimren? Dine symptomer vil i høj grad være med til at bestemme, hvor meget man skal sætte ind i forhold til behandling.

Behandling for atrieflimren tilstræber at mindske risiko for blodpropper og at give dig den bedst mulige livskvalitet. I behandlingen af atrieflimren kan man principielt vælge to strategier:

  1. at acceptere tilstedeværelse af atrieflimren, men se til at impulsoverledningen fra forkamre til hjertekamre ikke bliver for hurtig
  2. forsøge at fjerne tendensen til atrieflimren, enten med medicin eller med en såkaldt ablation (http://rytmedoktor.dk/ablation-af-atrieflimren/).

Atrieflimren og alkohol

Holiday Heart er et gammelkendt begreb for sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Det bunder i en ældre (1979) amerikansk undersøgelse, hvor man observerede hyppigere forekomst af atrieflimren hos ferierende amerikanere med et (meget) højt alkoholforbrug. Altså i “Mad Men”- klassen……

glas med vin

Jeg skelner mellem alkohol som en risikofaktor for at udvikle atrieflimren og alkohol som en risikofaktor for at få tilbagefald af atrieflimren, når du først én gang – eller flere – har haft anfald.

I 2014 offentliggjorde en svenske forskere en stor undersøgelse af sammenhængen mellem alkoholindtagelse og risiko for overhovedet at udvikle atrieflimren. Dels undersøgte man 70.000 svenskere, hvoraf cirka 6.000 fik atrieflimren i tidsrummet for undersøgelsen, og dels gennemgik man tidligere studier – en såkaldt meta-analyse – fra andre steder i verden.

I den svenske undersøgelse fandt man, at alkohol er en risikofaktor for at udvikle atrieflimren – og jo større alkoholindtagelse desto større risiko. Sammenhængen blev dog først statistisk sikker ved et alkoholindtag på over 2 genstande per dag (uden skelnen mellem mænd og kvinder). Ved et gennemsnitligt indtag på 2-3 genstande per dag stiger risiko for atrieflimren med 14% sammenlignet med et indtag på mindre end 1 genstand per uge. Og ved et indtag på mere end 3 genstande per dag med 39%. Da den gennemsnitlige livstidsrisiko for at udvikle atrieflimren er ca. 25% (altså – en fjerdedel af os alle får atrieflimren i løbet af livet), øges livstidsrisikoen til ca. 28% ved et gennemsnitligt alkoholindtag på 2-3 genstande per dag.

I 2005 kom resultatet af en dansk undersøgelse af sammenhæng mellem alkohol og atrieflimren (Copenhagen Heart Studies). Her fandt man ingen sammenhæng hos kvinder – selv ikke med et alkoholindtag på mere end 3 genstande per dag (noget over Sundhedsstyrelsens anbefalinger). Hos mænd fandt man først en sikker sammenhæng ved et alkoholindtag på mere end 35 genstande per uge (altså mere end 5 genstande per dag!).

Samlet er der ingen tvivl om, at der er en vis sammenhæng mellem indtagelse af alkohol og risiko for udvikling af atrieflimren. Men sammenhængen er relativt svag og giver ikke grund til at fraråde alkoholindtag udover de begrænsninger Sundhedsstyrelsen allerede anbefaler som maksimalt indtag for henholdsvis kvinder og mænd.

Noget andet er så, hvordan man skal forholde sig, hvis man allerede HAR anfald med atrieflimren? Her er “den videnskabelige dokumentation” noget ringere – faktisk meget dårlig.

Fra min egen praksis er jeg ikke i tvivl om, at der hos nogle personer med atrieflimren er en klar sammenhæng mellem indtag af alkohol og episoder med flimren. Oftest som flimren, der opstår sent på natten efter en aften med et større eller mindre alkoholindtag. Og ikke nødvendigvis mere end et glas vin eller to. Jeg er imidlertid heller ikke i tvivl om, at det kun er for et mindretal af personer med atrieflimren, at sammenhængen forholder sig sådan.  For langt de fleste er der ikke nogen oplagt sammenhæng mellem moderat, socialt, alkoholforbrug og episoder med flimren. Fra direkte undersøgelser af alkohols virkning på hjertemuskelceller og nerveforsyningen til hjertet kan man finde holdepunkter for både provokerende og beskyttende effekter af alkohol.

Samlet kan jeg ikke komme det nærmere end:

Har du selv bemærket, at alkohol er en provokerende faktor – så hold igen. Er det derimod ikke oplagt, at alkohol provokerer atrieflimren frem hos dig, er der ingen grund til at afholde sig fra et (moderat) alkoholforbrug. Og heller ingen grund til, at din læge eller andre skal fraråde dig at tage et glas vin i ny og næ.

Hvis du er i tvivl, så spørg dig selv om, hvor mange gange du har haft et vist alkoholindtag UDEN at mærke negative effekter på hjerterytmen? Da et mindre, men hyppigt, alkoholforbrug er meget almindeligt blandt voksne danskere, vil der være en pæn stor chance for at en mistænkt sammenhæng blot er en tilfældighed:

  • du får et glas vin dagligt, og du får atrieflimren et par gange om måneden = næppe nogen sammenhæng
  • du får et glas vin hver tredje uge, og får atrieflimren stort set hver nat efter = sandsynlig sammenhæng.