Atrieflimren og alder

Atrieflimren bliver meget hyppigere, jo ældre vi bliver. Særligt stiger hyppigheden, når vi kommer op i 65-70 års alderen og ældre. Selvom også andre disponerende faktorer bliver hyppigere med alderen – for eksempel blodtryksforhøjelse og type 2 sukkersyge – er alderen en selvstændig disponerende faktor.

Vi véd ikke med sikkerhed, hvad der er årsagen til at atrieflimren bliver hyppigere, jo ældre vi bliver. Gennemsnitligt får vi større tendens til ekstraslag (“fejlslag” eller “ekstrasystoler”), og da disse er væsentlige i forhold til at udløse atrieflimren, kan det spille en rolle. Der sker også ændringer i det nervesystem, som vi ikke selv har kontrol over – det, der kaldes “det autonome nervesystem”, som kan disponere til flimren.

Vi regner med, at den stigende gennemsnitsalder er den væsentligste årsag til, at vi kan forvente en 2-3 dobling i antallet af personer med atrieflimren over de næste 20-30 år.

Udgivet af

Peter Steen

Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet "hjerteflimren" eller "forkammerflimren". I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig - men alligevel grundig - information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog "Rytmedoktor".

2 tanker om “Atrieflimren og alder”

  1. Hei! Tilbake i Norge etter supert opphold på Mølholm denne uken. På kontroll hos egen lege i dag, og både EKG og innstikk i lysken var helt flott. Men, som historiker, med interesse for hvordan det meste i samfunnet har utviklet seg, har jeg et spørsmål: Jeg lurer på når en startet å diagnostisere hjerteflimmer, hvordan det først ble behandlet, når en startet med ablasjon, hvem som fikk idéen og hvordan behandlingen har utviklet seg? Altså Peter: hva med et lite kapittel om hjerteflimmer-historikk, diagnostisering og behandling?

    1. Hei Kjersti,
      Tak for din tilbakemelding, som jeg skal beklage, jeg ikke har besvaret før nu. Jeg håber naturligvis, at det fortsat går godt med hjertet.

      Tak for dit forslag om et “historisk” kapitel. Jeg tror ikke, det kommer med i e-boken, men jeg vil tænke på at skrive det på et senere tidspunkt.

      Ha en fin dag.

      Vh. Peter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *