Lidt om hjertet

Hjertet består af fire kamre – to forkamre og to hjertekamre. Forkamrene kaldes også for atrier (ét atrium) og hjertekamrene for ventrikler (én ventrikel). Hjertet skal dels pumpe “det gamle” blod, hvor ilten er brugt ude i kroppen, gennem lungerne, så blodet kan tilføres ny energi (=ilt) og dels pumpe “det friske” blod, som er iltet i lungerne, ud i kroppen som vores “brændstof”. Kredsløbet i hjertet er illustreret med en blå side (højre forkammer og højre hjertekammer), som modtager det iltfattige blod fra kroppen og pumper det ud i lungekredsløbet. Og en rød side (venstre forkammer og venstre hjertekammer), som modtager det iltrige blod fra lungerne og pumper det ud i kroppen.

Styringen af pumpefunktionen foregår elektrisk. Sinusknuden sender regelmæssigt signaler ud i forkamrene – roligt i hvile og hurtigere, når vi er i aktivitet – som får forkamrene til at tømme sig ned i hjertekamrene. De elektriske signaler fra forkamrene samler sig i AV-knuden og ledes herfra ned igennem et ledningssystem til hjertekamrene. Hermed gives der signal til hjertekamrene om at tømme sig. Normalt medfører denne elektriske styring en puls, der svinger – afhængig af aktivitetsniveau – mellem 60 og 150 slag per minut. Nogle har lidt lavere hvilepuls, specielt hvis man er i rigtig god form. Og nogle kan få pulsen højere op, specielt børn og unge. Vi laver omkring 100.000 pulsslag i døgnet. I op til hundrede år. Imponerende, at det hos de fleste af os foregår helt uden problemer.normalt hjerte 01Der kan opstå problemer med hjerterytmen, hvis der enten kommer for få impulser fra forkamrene ned i hjertekamrene. Eller hvis der kommer for mange.

Hvis Sinusknuden udsender for få impulser, bliver pulsen naturligvis også lav. Det kan give symptomer i form af træthed, svimmelhed og besvimelser. Så kaldes det for Syg Sinus Syndrom. Denne tilstand kan afhjælpes med en pacemaker (http://rytmedoktor.dk/almindelig-pacemaker/).

Hvis AV-knuden ikke vil overlede tilstrækkeligt mange impulser, bliver pulsen også for lav. Det kan give de samme symptomer – træthed, svimmelhed og besvimelser. Så kaldes det for AV-blok. Denne tilstand kan også afhjælpes med en pacemaker.

Hjerterytmen kan også blive for hurtig. Så kalder vi det for tachykardi (græsk: hurtigt hjerte). Der er forskellige årsager til dette. Den hyppigste årsag er atrieflimren (http://rytmedoktor.dk/wp-admin/post.php?post=165&action=edit).

Imellem forkamre og hjertekamre – og imellem hjertekamre og henholdsvis lungepulsåren og kropspulsåren – sidder hjerteklapperne. De fungerer som énsretterventiler, og sørger for at blodet kun løber fremad – og ikke tilbage.

Højre og venstre hjertekammer sørger for at pumpe blodet henholdsvis ud i lungerne og ud i kroppen. Normalt tømmer det venstre hjertekammer sig ca. 60% for blod ved hvert hjerteslag. Hvis pumpekraften er nedsat taler vi om hjertesvigt eller nedsat pumpefunktion.

Udgivet af

Peter Steen

Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet "hjerteflimren" eller "forkammerflimren". I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig - men alligevel grundig - information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog "Rytmedoktor".

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *